Flytning kan føles som at tømme et helt liv ned i pap, tape og plast. Og bagefter står man dér med bunker af kasser, poser og boblefolie, og tænker: Hvor kom alt det affald fra?

Den gode nyhed er, at bæredygtig flytning ikke kræver perfektion. Det kræver bare nogle bevidste valg, især om kasser, fyld og plast. Når du planlægger lidt smartere, kan du både spare penge, tid og en hel del skrald.

Her får du konkrete greb, hurtige hacks og et low-waste pakke-setup til køkken, bøger og skrøbelige ting.

Skær fra før du pakker, det er den billigste “genbrugsløsning”

Den største affaldsbesparelse sker, før den første kasse bliver foldet. Jo mindre du flytter, jo færre kasser, jo mindre plast, jo færre ture, jo mindre oprydning bagefter. Det lyder banalt, men det virker.

Tænk på flytning som en sigte, alt det, der ikke skal med, er grus i maskineriet.

Mini-checkliste (15 minutter pr. rum):

• Find 10 ting du ikke har brugt i et år, læg dem til salg eller giv væk.
• Saml “måske”-ting i én kasse, skriv dato på, hvis den ikke er åbnet om 30 dage, ud med den.
• Sortér i “behold”, “reparer”, “giv væk”, “genanvend”.

Hurtige hacks, der faktisk gør en forskel:

• Pak en “første uge”-kasse, så du ikke river alt op og laver rod (og ekstra affald) på dag 1.
• Flyt i tekstiler du allerede har, dyner, håndklæder og trøjer kan erstatte store mængder fyld.
• Aftal en intern genbrugsrunde, hvis I er en virksomhed: kontorstole, skærme, arkivmapper. Ofte kan noget genbruges internt eller doneres.

Når du sorterer fra, får du også bedre overblik over, hvor mange kasser og hvor meget beskyttelse du reelt behøver. Det er nøglen til at undgå “bare for en sikkerheds skyld”-indkøb.

Flyttekasser med omtanke, lej, lån, genbrug og pak dem rigtigt

Pap er bedre end plast på mange punkter, men “nyt pap til alt” kan stadig give unødigt affald. Målet er at bruge færre kasser, og bruge dem flere gange.

Start med at finde det rigtige antal, så du ikke ender med 20 ekstra kasser, der aldrig bliver brugt. Brug fx en enkel tommelfingerregel, eller få et mere præcist estimat via en guide som beregn nødvendigt antal flyttekasser.

Kasse-strategi der sparer både pap og tape:

• Brug ens kasser så de kan stables tæt. Det mindsker behovet for ekstra plast og fyld.
• Overfyld ikke, tunge kasser går i stykker, og så bliver “genbrug” hurtigt til affald.
• Luk med så lidt tape som muligt, to strimler kryds er ofte nok, hvis kassen er stærk.

Vil du pakke mere sikkert uden at overforbruge bobleplast, så gå efter struktur og teknik før materialer. En praktisk pakkeguide hjælper, især når du vil undgå skader og ompakning: tips til effektiv pakning ved flytning.

Zero/low-waste pakke-setup, køkken, bøger og skrøbelige ting

Her er et setup, der fungerer i både hjem og mindre kontorer, uden at drukne i engangsplast:

Køkken (glas, tallerkener, bestik):

• Indpakning: viskestykker, stofservietter, T-shirts.
• Mellemlag: kaffefiltre, æsker du allerede har (fx fra te eller pasta).
• Stabilitet: stil tallerkener på højkant, fyld hulrum med klude.

Bøger (tungt og kompakt):

• Små kasser eller genbrugelige plastkasser du allerede har.
• Fyld ikke helt op til kanten, så du kan lukke uden tape-bjerg.
• Pak bøger fladt i bunden, ikke stående som på en hylde, det stabiliserer.

Skrøbelige ting (vaser, elektronik, pynt):

• Brug “kasse i kasse”: en lille æske i en større kasse, med tekstiler imellem.
• Gem originalemballage til elektronik, hvis du har den.
• Har du boblefolie i forvejen, så brug den, men rul den pænt sammen bagefter (mere om det nedenfor).

Plast og boblefolie, brug mindre, genbrug mere, og sorter rigtigt

Plast er ofte den store synder ved flytning, især strækfilm, plastposer og boblefolie. Men her er det vigtige: Det handler ikke om at udskamme materialet, det handler om at bruge det klogt.

Hvornår boblefolie stadig giver mening

• Hvis du allerede har det liggende, eller får det med fra leverancer på arbejdet.
• Til høj risiko ting: glas, keramiske figurer, dyre lamper, skærme (kombinér med en stabil kasse).
• Når alternativet er brud og erstatningskøb, som kan være en større belastning end genbrug af eksisterende boblefolie.

Sådan får du boblefolie til at holde til flere flytninger:

• Undgå at tape direkte på folien, tape på pap eller brug elastikker.
• Rul den sammen, og opbevar i en stor kasse eller pose, mærk “pakke-materiale”.
• Brug samme stykker igen til opbevaring, sæsonpynt, eller næste flytning.

Hurtige hacks til mindre plastforbrug:

• Drop engangs-strækfilm på møbler, brug tæpper, dyner eller flyttetæpper du kan bruge igen.
• Brug genbrugelige indkøbsnet og tasker til lette ting (kontorartikler, tekstiler).
• Saml alt blødt fyld i én “fyld-kasse”, så du ikke ender med at købe nyt.

Sortering efter flytningen, regler kan variere

Når du står med resterne, er sortering det, der afgør, om materialerne får et nyt liv. Lokale regler kan variere fra kommune til kommune og fra ejendom til ejendom, så tjek kommunens affaldsguide eller din lokale genbrugsstation. Som udgangspunkt kan du støtte dig til Miljøstyrelsens guide til affaldssortering.

Er du i København, kan du også bruge den konkrete oversigt over plast, fx hvad der typisk tæller som plast, og hvad der ikke gør: sådan sorterer du plast i København.

Pap og papir skal som regel være tørt og rimeligt rent for at kunne genanvendes. Har du brug for en mere detaljeret sorteringsvejledning (med flere fraktioner og eksempler), er denne også nyttig: sorteringsvejledning til husholdningsaffald (PDF).

Konklusion: Flyt med mindre skrald, uden at gøre det besværligt

En mere bæredygtig flytning handler mest om tre ting: flyt færre ting, brug genbrugelige løsninger først, og gem det pakke-materiale der stadig kan bruges. Så bliver affaldet mindre, og flyttedagen lettere.

Vil du planlægge flytningen endnu bedre, så du undgår hasteindkøb og ekstra materialer, kan det også betale sig at kende rammerne for hjælp og budget, fx med en guide til flyttepriser i Danmark. Hvad vil du helst undgå på din næste flytning, ekstra udgifter, ekstra rod eller ekstra affald?